Indledning til interversionen af
Nordisk Patristisk Bibliografi
Holger Villadsen, august 2001
• På det første nordiske patristikermøde
august 1981 i Lund blev det besluttet at forsøge at etablere en
bibliografi om patristik udarbejdet af nordiske forfattere. Det var
meningen, at bibliografien skulle udgives som en bog, men denne plan er
endnu ikke blevet realiseret. I stedet gøres det indsamlede materiale
hermed tilgængeligt på internettet, selv om arbejdet ikke er
afsluttet. Supplerende oplysninger og rettelser modtages gerne. De kan
sendes til følgende e-mail-adresse: holger(at)sejrupvilladsen.dk
• Emnemæssigt begynder bibliografien med den
efterapostolske tid (ca. 70 e.Kr.) og omfatter i lighed med den
internationale patristiske bibliografi
Bibliographia Patristica i vest tiden indtil 667 (Ildefons af
Toledo's død) og i øst tiden indtil 787 (2. nikænske koncil).
• Hovedvægten i bibliografien er lagt på kirkefædrene
(afsnit A). Desuden er medtaget litteratur vedr. forskellige særlige
emner i bidiscipliner eller nabodiscipliner, der direkte eller
indirekte vedrører den patristiske litteratur (afsnit B). Og endelig er
medtaget et udvalg af kirkehistoriske og almenhistoriske fremstillinger
vedr. den patristiske periode generelt eller afgrænsede områder
eller tidsperioder (afsnit C).
• Litteraturen anføres efter en systematisk
opdeling (se den udførlige oversigt). Inden for de enkelte undergrupper
anføres titlerne normalt i omvendt kronologisk rækkefølge.
Omfang
• Bibliografien omfatter især bøger og
tidsskriftsartikler og større afsnit om patristiske emner i mere
generelle værker.
• I begrænset omfang er medtaget ikke-trykte
afhandlinger, såfremt de er tilgængelige for offentlig udlån.
• Der er især lagt vægt på at medtage
tidsskriftsartikler i videnskabelige og faglige tidsskrifter, mens
udvalget af artikler fra folkelige og opbyggelige tidsskrifter er mere
sporadisk og især lægger vægt på at omfatte artikler af forfattere,
der i øvrigt er repræsenteret i bibliografien.
• Udeladt er normalt anmeldelser,
leksikonartikler og avisartikler, idet der dog er gjort en undtagelse,
hvad angår større signerede leksikonartikler og anmeldelser af et
omfang svarende til tidsskriftsartikler.
• Blandt de generelle kirkehistoriske
fremstillinger (gruppe C1) er udeladt fremstillinger beregnet til brug i
folkeskole/grundskole eller på et tilsvarende niveau. Ud fra et
tilsvarende skøn kan der også på andre områder være udeladt
litteratur, selv om det emnemæssigt hører indenfor bibliografiens område.
Formål
• Bibliografien formodes at kunne tjene flere
forskellige formål: Den vil kunne anvendes som et bibliografisk hjælpemiddel
i patristiske studier på forskellige niveauer. På videregående niveau
vil man kunne finde patristisk litteratur af nordiske forfattere, der
ofte ikke vil kunne findes i internationale bibliografier og
faglitteratur og af den grund overses. På mere grundlæggende niveau
vil man kunne finde fremstillinger på nordisk sprog om patristiske forfattere og emner.
• Bibliografien afspejler endvidere fagets
historie i Norden. Dette kan være af mere snæver lærdomshistorisk og
forskningshistorisk interesse, men fagets historie er også forbundet
med bredere begivenheder i Nordens kirkehistorie (f.eks. væsentlige
sider af Grundtvigianismens tidlige historie i Danmark).
• Endelig vil bibliografien måske kunne fungere
som et bidrag til at styrke det nordiske samarbejde indenfor
patristikken og styrke fagets stilling, både i Norden og udadtil. Holger Villadsen, november 2011 I 2011 blev første bind af bibliografien publiceret i bogform i overensstemmelse med de oprindelige planer: Nordisk Patristisk Bibliografi. Bind I: Systematisk afdeling, af Holger Villadsen. København: Books on Demand 2011, 480 s. (ISBN 978-87-7114-369-0). Der
planlægges et bind II med et alfabetisk afdeling, hvor publikationerne
anføres i alfabetisk rækkefølge. Bindet er planlagt til udgivelse i
foråret 2012.
|