A1 Generelt
A2 Kirkefædre

B1 Bibelen
B2 GT
B3 NT
B4 Apokryfer
B5 Liturgi
B6 Fromhedsliv
B7 Organisation
B8 Dogmer
B9 Religion
B10 Kultur
B11 Kunst

C1 Kirkehistorie
C2 Lande
C3 Til år 140
C4 Til år 311
C5 Til år 787

B5f Kirkeår og perikopeordninger

Oprettet nov. 2001. Revideret august 2009. Nyeste titler anføres først. 

Christian Thodberg: Fra Byzans til Luther – fra det udeladte evangelium om Jesu dåb til Luthers dåbssalme. i: Arven fra Byzans, red. Øyvind Hjort, Århus 2010, 307-315.

Holger Villadsen: Perikoper og kirkeår i oldkirken. Jerusalem, Konstantinopel, Rom. København: Books on Demand 2010, 212 s.

Borgehammar, Stephan: Heraclius Learns Humility. Two Early Accounts Composed for the Celebration of Exaltio Crucis. i: Millenium Jahrbuch 6 (2009), 145-202.

Holger Villadsen: Würzburger Comes. En brik til historien om første tekstrække. (= Patristik 10), 2009, 47 s. Internetpublikation på adressen: www.patristik.dk/Patristik10.pdf.

Gitte Lønstrup: Constructing Myths. The Foundation of Roma Christiana on 29 June. i: Analecta Romana Instituti Danici 33 (2008), 19-56. (ARID Online: www.acdan.it/analecta/analecta.htm).

Sysse Engberg: Profetologion og tre-læsningsteorien. Om tilblivelsen af en liturgisk bog. (= Patristik 9), 2008, 33 s. Internetpublikation på adressen: www.patristik.dk/Patristik9.pdf. [Omarbejdet version af en engelsk artikel fra 2006]. 

Knud Tage Andersen: Påskekalendre i Oldkirken. Ph.d.afhandling ved Aarhus Universitet 2007. 

Sysse Gudrun Engberg: The Prophetologion and the Triple-lection Theory. The Genesis of a Liturgical Book. i: Bollettino della Badia Greca di Grottaferrata, terza serie, vol. 3 (Rom-Grottaferrata 2006), 67-91. [Foredrag ved konference i København 2006 i anledning af 75 år med Monumenta Musicae Byzantinae]. 

Sysse G. Engberg: Les lectionnaires grecs. Paris 2005. Internetdokument på adressen: aedilis.irht.cnrs.fr/liturgie/05_1.htm.

Christian Thodberg: De gudstjenstlige læsninger som bibelsk teologi. i: Bibelsk teologi, red. af Sigfred Pedersen, Århus 2000, 257-299. 

Anders Ekenberg: Judisk och kristen påsk. Ett gåttfullt samband. i: SEÅ 63 (1998), 261-272.

Merja Merras: Teofaniajuhlan alkuperä, katsaus varhaiskristillisen kirkon juhlakalenterin muodostumiseen.  Joensuu: Ortodoksinen kirjallisuuden julkaisuneuvosto 1996, 142 s. [Engelsk version 1995]

Merja Merras: The Origins of the Celebration of the Christian Feast of Epiphany. An Ideological, Cultural and Historical Study. (= University of Joensuu, Publications in the Humanities 16), Joensuu 1995, 218 s.

Per Beskow: Den äldsta kristna perikopordningen.  i: Den svenska bibeln. Ett 450-års jubileum. (= Skrifter utgivna av Samfundet Pro fide et christianismo), Stockholm: Proprius 1991, 103-118.

Holger Villadsen: Det tidlige perikopesystem i Konstantinopel ifølge Severian af Gabala. i: Florilegium patristicum. En festskrift till Per Beskow. Sammanstäld av Gösta Hallonsten, Sten Hidal, Samuel Rubenson. Delsbo: Bokförlaget Åsak 1991, 233-257.

Oskar Skarsaune: Påskefeiring i år 175 efter Kristus. i: Lys og Liv 56 (1990), nr. 2, s. 8 f.

Holger Villadsen: Brugen af Det gamle Testamente i det ældste lektionar fra Jerusalem. i: Overleveringen fra Herren, udg. af Udvalget for Konvent for Kirke og Theologi, Sabro 1989, 35-57.

Oskar Skarsaune: Liturgical Calendar and Annual Festivals in the Synagogue and the Early Church. i: Mishkan 6-7 (I-II 1987, Jerusalem 1988), 80-95.

Sysse Gudrun Engberg: The Greek Old Testament lectionary as a Liturgical Book. i: Cahiers de l’Institut du Moyen Age Grec et Latin 54 (Kbh. 1987), 39-48.

Holger Villadsen: Skrifternes segl. En oversigt over de bibelske læsninger i østkirkens gudstjeneste i 4.-8. århundrede. i: Patristica Nordica 2 (= Religio 25, Skrifter utgivna av Teologiska Institutionen i Lund), Lund 1987, 107-138.

Christian Thodberg: Liturgihistorisk oversigt over 1. tekstrækkes oprindelse. i: Fra tekst til prædiken. Prædikenvejledning til 1. tekstrække, red. Niels Jørgen Cappelørn, København: G.E.C. Gad 1986, 9-21.

Oluf E. Paaske: En bog om påsken. Fredericia 1983, 92 s.

Olaf Pedersen: The Ecclesiastical Calendar and the Life of the Church. i: Gregorian Reform of the Calender, ed. Coyne, Hoskin & Pedersen, Vatican City 1983, 17-74.

Christian Thodberg: Perikopevalgets tekstforståelse og Ny Testamente med særligt henblik på dåben. i: Dåben i Ny Testamente. Udgivelse fra Institut for Ny Testamente ved Aarhus Universitet, red. af Sigfred Pedersen (= Teologiske Studier 9), Århus: Aros 1982, 266-291. [Endvidere trykt i: Nordisk Kollokvium for latinsk liturgiforskning 5, 14.-17. juni 1981 på Sandbjerg Slot. Inst. for Kirkehistorie, Århus Universitet 1982, 19-56.]

Prophetologium. Pars altera: Lectiones anni immobilis. Edidit Gudrun Engberg. (= Monumenta Musicae Byzantinae, Lectionaria vol. I, Prophetologium, Pars Altera), Hauniae: Munksgaard 1980-1981, XVI+312 s.

Helge Haystrup: Påsken i Oldkirken. i: Ichtys, Menighedsfakultetets studenterblad 6 (4/1979) 2-8, 7 (1/1980) 10-14 og 7 (2/1980) 3-8.

Torben Christensen m.fl.: Om påskedateringsproblemet. i: DTT 41 (1978), 176-192.

Einar Molland: Jo’l et Noël. La Christianisation d’une fête païenne. i: Mélanges offert à Marcel Simon, Paganisme, Judaisme, Christianisme. Paris 1978, 307-314.

Ingemann Ellingsen: Det gamle testamente i den kristne gudstjeneste. En liturgihistorisk skisse. i: Så sier kirkens Herre, Med Det gamle testamente på prekestolen, utgitt ved Magne Sæbø, Oslo 1976, 11-26.

Christian Thodberg: 1. Textrækkes oprindelse og teologi som impuls til en perikopereform i dag. i: Præsteforeningens Blad 64 (Kbh. 1974), 49-60.

Christian Thodberg: Epistelens plads og mening i gudstjenesten. Foredrag på Skamlingsbanken den 23. maj 1973. i: Haderslev Stiftsbog, 2. rk. 8 (Haderslev 1973), 71-82.

Carl-Martin Edsman: Solens födselsedag. i: Västerås stiftsbok 1966, 28-39.

Harald Riesenfeld: Sabbat och Herrens dag i judendomen, Jesu förkunnelse och urkristendomen. i: ROB 18 (1959), 52-xx.

Carsten Høeg: Sur le Prophetologium. (Atti del V Congresso internazionale di studi bizantini, Roma 1936). i: Studi bizantini e neoellenici 6 (Roma 1940), 488-489.

C. Høeg & G. Zuntz: Remarks on the Prophetologion. i: Quantulacunque, Studies presented to Kirsopp Lake, London 1937, 189-226.

Gustaf Lindberg: Kyrkans heliga år. En historisk-principiell undersökning med särskild hänsyn till det svenska kyrkeåret. Stockholm: Svenska Kyrkans Diakonistyrelsens Bokförlag 1937, 602 s.

J. Svennung: Statio = Fasten. i: ZNW 32 (1933), 294-309.

Peder Severinsen: Den kristne søndag. Historiske Oplysninger til Forsvar for den almindelige kristne Kirke mod Adventisternes Angreb.København 1931, 24 s. 

Martin P. Nilsson: Studien zur Vorgeschichte des Weihnachtfestes. i: Archiv für Religionswissenschaft 19 (Leipzig-Freiburg 1916-1919), 50-150.

Dan. Edw. Boëthius: Betraktelser wid Kyrkoårets Högtider jemte en kort framställing af det christliga kyrkoårets uppkomst och betydelse. Stockholm 1878, 304 s.

Dan. Edv. Boëthius: Om det christl. kyrkoårets uppkomst och betydelse.  Stockholm: A.V. Carlsen 1878, 25 s. [2:a uppl. 1879].

Wilh. Rothe: Det danske Kirkeaar og dets Pericoper, en Haandbog for Prædikanter og Kirkegængere. Fjerde forbedrede Udgave, København 1878, 411 s.

Frederik Helveg: Kirkeåret, I-II. i: Nordisk månedskrift for folkelig og kristelig oplysning 1877, 1. halvårgang (Odense 1877), 34-53 og 118-132.

J. Bruun: Skriftlæsningen i Menighedens Forsamling. i: Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge 4 (Christiania 1861), 1-31.

A. Grimelund: Om flere Helligdages Optagelse i Kirkeaaret. i: Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge 1 (Christiania 1858), 164-190.

Per Wilhelm Bergstrand: Grunderna för den christna tideräkningen i allmänhet och den svenska i synnerhet, jemte anvisning att uppsätta hvarje års almanach ända till år 3.100, astronomiska upplysningar till calendrar och almanachor, förklaringar af helg- och söndagars m.fl. benämningar och de personliga namn, som finnas i vår almanach, med korta underrättelser om de personer, som gifvit anledning til deras införande, calendarium perpetuum, m.m. Örebro 1851, XVI+196 s. [2:a uppl., Örebro 1861].

Ebbe Gustaf Bring: Om det kyrkliga pericopsystemet samt dess förändring och utbildning. Lund 1851, 148 s. [2:a omarbj. uppl. Lund 1876].

Thure Annerstedt: Pericoparum ecclesiæ nostræ systema exponens dissertatio, P. I-II. Diss., resp. E.V. Enström och P.G. Söderholm. Ups. 1840, 58 s.

Jac. Erasm. Damkier: De pericopis ad usum ecclesiasticum fixis dissertatio (inaug.). Hauniæ 1840.

Wilh. Rothe: De pericoparum, quæ hodie in ecclesia Danorum usurpantur origene. Kbh. 1839. [theol. doktorafh.].

Wilh. Rothe: Det danske Kirkeaar og dets Pericoper, en Haandbog for Prædikanter og Kirkegjængere. Kbh.: Reitzel 1836, XVI+246+VIII s.. [2. forbedrede Udg. 1843, 3. Udg. Kbh. 1858, 4. forbedr. Udg. Kbh. 1878].